mandag den 4. januar 2016

Hverdag og dagslys

I dag er hverdagen begyndt igen. Det var et par trætte drenge, der blev vækket i morges, men vi havde en hyggelig morgen - og de blev sendt godt af sted i skole.
Derefter kørte jeg på job - og selvom 2 ugers ferie har været tiltrængt og jeg har nydt den, jaså er det nu også dejligt at have et job med en hverdag (især, når man har prøvet ikke at have et arbejde)
I dag mærkede jeg pludselig en glæde indeni (som bobler i maven) lige der i nu'et, i øjeblikket i samværet med børn mærker jeg og kan se på børnene, at jeg gør en forskel i deres liv og hverdag. Ikke dårligt at begynde ugen og dette års arbejde med sådan en oplevelse. At jeg så også har fået at vide at jeg skal have nye spændende og udfordrende arbejdsopgaver, ja det gør dagen endnu bedre.

På vejen frem og tilbage i dag, nød jeg lyset og de smukke farver på himlen. Nedenfor er et billede, jeg simpelt hen måtte forevige, da jeg kørte hjem.

Jeg kom hjem ved 16-tiden og opdagede, at jeg stadig kunne se ud i min have, fordi det stadig var lyst, jaså måtte det også lige foreviges.
Jeg glædes virkelig over at den mørke tid, bliver mere og mere afløst af de lyse timer.