
Jeg ved ikke helt hvad og hvor meget, jeg kommer til at blogge. Jeg tænker, der måske bliver forskellige slags indlæg. Nogle sådan lidt dagbogsagtige, som det jeg skriver i dag - og andre indlæg med de tanker, der fylder.
Jeg har dog lyst til at dele disse flotte vinterfotos, jeg tog i dag, da jeg var ude at gå en times tid i skoven, som ligger 100 m fra, hvor jeg bor.Jeg nød solens stråler sammen med kulden fra frostvejret og lydens knitren af sne, mens jeg gik. Jeg nød freden og roen - og bare at være i Guds skønne natur. Sådan en tur, hvor der bliver ladet op positivt på alle måder, efterlader mig med en dyb taknemmelighed og fred indeni, som varer ved resten af dagen.
Så nu er der også lidt at give væk af.
![]() |
| Udstenede dadler med mandler med baconsvøb |
Og jeg har her i aften lavet en lækker delikatesse, der smager fantastisk. Dadler udstenes og der puttes en mandel ind i dadlen. Derefter vikles bacon om og de tilberedes i en 200 grader varm ovn indtil baconen er lækker og sprød. Mums og velbekomme - det er lækkert.



